I folke munde sagde man...

Om Thorsager Kirke

Kirkens vare
"Da kirken opførtes, nedgravedes et levende lam under dens sokkel. Det er blevet kirkens vare, og det går rundt til de huse i Torsager, som snart skal hjemsøges af dødsfald. At se det hoppe rundt på kirkegården, varsler ejheller noget godt, og hvis der står på et gravsted, vil der snart ske dødsfald i den familie, som er ejer af gravstedet."
Fra Sagnenes Danmark, s. 183.

Thors hamre?
"Udvendig i kirkemuren er indsat tre romanske gravsten med kors, og ifølge folketraditionen skulle disse kors i virkeligheden være torshamre. Man var af den opfattelse, at hele kirken var opført til denne gamle hedenske guds ære, og at den naturligvis havde navn efter ham."
Fra Sagnenes Danmark, s. 183.

Et vagttårn
"Man har også på egnen haft den formening, at kirken oprindelig tillige skulle have tjent som vagttårn imod de sørøvere, som gjorde strandhugster i det nu udtørrede Kolindsund, og det er måske ikke nogen helt urimelig tanke."
Fra Sagnenes Danmark, s. 183.


Fra "Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål" 1886

Gadelam
"Hver karl i bylaget får ved pintsegildet eller ved Valborgblusset en af bylagets piger, hun kaldes hans gadelam; somme steder (Thorsager, ...) bruges udtrykket om begge parter, karl og pige er hinandens gadelam."
Fra: Bind 1, s. 413.

Se også Adolf Poulsens erindring nedskrevet omk. 1885

Gadelamsgildet
En landsbys pinsegilde kaldtes også for "Gadelamsgildet". Det blev holdt af bylagets karle og piger under forsæde af gadebassen og hans gadinde. Der trakteredes med gadelamsøl, som blev brygget af gadinden og som hver pige bragte malt til.
Gadebassen var den karl, som af lagets andre karle blev valgt til at være fører og forestå årets legestuer. Valget skete i forskellige egne til forskellige tider og på forskellige måder - ved lodtrækning eller ved at karlen under dansen i legestuen gribes af de andre karle og løftes op mod loftet.
Gadebassen vælger en gadinde, der modtager gaver og anvender dem til beværtningen ved legestuerne. Det er også gadebassens opgave at bytte gadelam - dvs. at uddele en af byens piger til hver karl. Denne begivenhed sættes gerne i forbindelse med Valborgblusset eller Midsommernattens gadeild. Karlen og pigen er hinandens dansepartner de 3 første danse ved legestuerne året ud.
Fra Bind 1, s. 412 og 413

Krave
"... hun er rynket til krave ligesom Thorsager kirke. Siges om en, der er pyntet (Djursland)."
Fra Bind 2, s. 202

Med sit flotte blytag rundt om kirkebygningen, kan man sagtens se, hvorfor taget blev omtalt som en krave. Bly var et meget mere kostbart materiale end tegl, hvorfor det i sig selv har været en betydelig udgift at lægge på kirken. Et blytag signalerer i høj grad velstand og måske er det ikke kun kraveformen men også tagets værdi, der har givet anledning til talemåden på Djursland.

Dårlige veje
"sundbakke... "næ vi no føst kommer over Ebdrup lyng, så hår vi Rostved Suunbakker tebag" ... (Thorsager sogn...) sandbakker, siges, når man kører ad en slet vej."
Fra Bind 3, s. 655

Langt op i tiden var vejene på Djursland i en meget dårlig stand. Kongemagtens påbud om vedligeholdelsen af vejnettet blev lettere overhørt jo længere man befandt sig fra hovedstaden. Djursland var i sig selv en lidt afskåret landsdel, hvor man lettere kom omkring med båd end med vogn, bl.a. via Kolindsund, men også fordi der ikke var nogen omfattende trafik ud til Djursland. (Holstig, 1991).