"På Nyskov mark lidt syd for Torsager på Djursland ligger der en høj, som kaldes Mosholt Bakke. De bjergfolk som boede i den, valgte altid at holde sig usynlige, og det var måske også det klogeste, de kunne gøre, for sandt at sige var deres begreber om, hvad der er dit og mit, noget udflydende. Der forsvandt tit et og andet fra egnens gårde, uden at man var i stand til at finde ud af, hvor det var havnet, og de fleste var enige om, at ansvaret burde placeres hos bjergfolkene.
En dag i høstens tid var nogle piger og karle ud ved Mosholt Bakke for at køre korn ind. Karlene baksede med at få negene på vognene, og pigerne rev op efter dem.
Pludselig fik en pige øje på en lille grå mand, der kom slæbende hen mod højen med et neg. Hun var straks klar over, at det måtte være en bjergmand, og hun råbte og skældte ham ud, samtidig med, at hun truede efter ham med riven.
For de andre, som intet kunne se, virkede dette selvsagt meget ejendommeligt, og de lo af den synske pige, for naturligvis troede de ikke et øjeblik på hendes historie om bjergmanden.
Men bjergmanden lo ikke, og næste morgen ganske tidligt, hvor pigen var gået alene ud på marken for at rive det sidste korn sammen, kom han hen til hende. Han lod meget venlig og spurgte, om hun virkelig kunne se ham. Det kunne hun så udmærket, sagde hun. Han bad hende så holde hånden op for det højre øje, det gjorde hun, og hun så ham stadig. Da hun derimod holdt hånden for venstre øje, forsvandt han.
Det stod bjergmanden lidt og tyggede på. Så rodede han i sin lomme og trak en lille flaske med en klar væske frem, hvorpå han sagde - "Nu er du lidt synsk. så kan du lige så gerne blive det for alvor. Hvis du gnider lidt af denne væske i dit venstre øje, vil dit syn blive så stærkt, at du også kan se de skatte, der ligger skjult i jorden!"
Pigen var fattig, og hun kunne svært godt tænke sig nogle rigdomme, derfor fulgte hun bjergmandens råd, men i det samme, væsken kom i hendes øje, forsvandt bjergmanden, og alt andet med ham, for hun blev blind på det venstre øje og var det resten af sine dage.
Derfor gør man klogt i at lade som intet, hvis man ser bjergfolk på Mosholt Bakke, for tiltaler man dem, risikerer man at komme grumme galt afsted."
- Fra Sagnenes Danmark - Himmerland, Ommersyssel, Djursland og dele af Midtjylland af Gorm Benzon, 1984, s. 101-102.
Om bjergfolket:
"I nordisk folketro er bjerge og høje befolket af bjergfolk. De er fx trolde, dværge og puslinger. I folkesagn berettes om deres liv i bjerge, høje og under huse. Det gælder om at holde sig gode venner med dem, ellers kan de volde skade. Deres liv er familiebetonet og ligner i meget den bondekultur, der beretter om dem."
- Fra Symbolleksikon af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, s. 40.
Landskabet omkring Thorsager er ekstremt varieret med mange bakker/høje og dale, - et såkaldt randmorænelandskab skabt af isen i sidste istid. Her er der rig mulighed for bjergfolkene at bosætte sig, og i gamle dage har bakkerne sikkert huset mange bjergfolk (måske kun i befolkningens fantasi?).
Topografisk kort med Nyskov nederst til venstre
Om pigens synskhed og sagnets morale
At pigen kunne se bjergmanden med venstre øje og ikke med højre er nok ingen tilfældighed. Normalt tillægges højre side moralsk korrekte egenskaber som fornuft, styrke, ære og ret, mens venstre står for mindreværdige egenskaber som ufornuft, svaghed, æreløshed og uret.
Da hun følger sin griskhed, for at komme nemt til rigdom, er det ikke kun tegn på hendes dumhed (hun burde jo nok regne ud, at hun ville blive snydt, når hun talte med en bjergmand) men også hendes dovenskab. Dette står i kontrast til de andre høstfolk, der holder sig til ærligt og hårdt arbejde med høsten. De er ikke til fals og kan derfor ikke se bjergmanden.
Sagnets morale er da også meget klar: lade være med at bruge dine dårlige sider - hold dig på dydens smalle sti, hvor der ingen genveje er til rigdom. Gør du ikke dette, risikerer du at blive staffet for det!
Går man et skridt længere kan man måske også se en konflikt mellem en god kristen tankegang og den hedenske folketro der fandtes i bondebefolkningen.
Om sagnets historie:
Dette sagn er næsten identisk med slutningen på et andet meget kendt nordisk sagn "Bjergfolkene henter jordemoderen" (Nordsägner red. af Bengt af Klintberg, Föreningarna Nordens Förbund, 1983, s. 26-28). I dette sagn bliver en jordemoder hentet til en af bjergfolkenes høje for at hjælpe ved en fødsel. Medens hun er i højen, smører hun sit ene øje med en salve, hvorefter alt i højen ser meget mere lyst ud. Nogle dage efter ved høsten ser hun bjergmanden stjæle nogle neg, og hun render efter ham med riven og hujer. Da bjergmanden finder ud af, hvilket øje hun kan se ham med, slår han det ud, derefter ser hun intet til bjergfolkene.
Sagnet om forløsningshjælpen er et af de allermest udbredte i Norden. Motivet med at kvinden kan se bjergfolkene med sit ene øje går helt tilbage til 1200-tallet, hvor det kan findes i Gervase of Tilburys (ca. 1150-1228) encyklopædi "Otia imperialia" (Nordsägner, s.141).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar