Helligkilder

"Ved en hellig Kilde forstaar man en Kilde, der tillagdes underbare, helbredende Kræfter paa visse bestemte Dage i Aaret, og som derfor besøgtes paa disse Dage.
De fleste af disse hellige Kilder formaaede kun at samle den nærmste Omegns Beboere om sig paa Besøgs-Dagen (-Aftenen), der tiest var Midsommer-Aftenen." (Schmidt, s. 18)

På Djursland har der i fortiden været mange hellige kilder (Holsting, s. 32). Nogle går helt tilbage til oldtiden andre begyndte først at blive brugt i middelalderen.
I "Danmark" af J.P. Trap omtales 2 helligkilder i Thorsager nemlig Klokkerholmskilden / Thorsagerkilden og Viekilde, som ikke længere findes.


Viekilden i Thorsager
Der har været 2 viekilder på Djursland. En kilde på Helgenæs og en anden ved Thorsager. Kilden ved Thorsager skulle optræde på et kort fra 1784 i Kalø Arkiv (Schmidt, s. 145).
Af navnet kan man lede at kilden var et kultsted fra før-kristen tid (Holsting, s. 32). Flere af datidens kilder er måske blevet betragtet som hellige, fordi de lå nær et helligsted (Schmidt, s.16). I dette tilfælde må det i såfald være en helligdom for guden Thor (placeret på kirkehøjen midt i byen?).

"I Sognet findes ogsaa et Skindbjærg. Vi har altsaa her Minder om en Oldtidshelligdom, da Vie-kilde og Skindbjærg er Navne, hvis Forled har en religiøs Betydning." Fra "Helligkilder i Randers Amt", 1925, s. 23. ---

Kildebesøg i oldtiden
Ordet "vie" kommer af begrebet et "vi", som er et oldnordisk ord for et helligsted i den nordiske religion (Den Store Danske Encyklopædi). Helligstedet kunne være viet til en gud fx Odins vi = Odense.
At kilderne har været helligsteder i oldtiden vidner de mange stednavne af hedensk oprindelse om. Der kan fx nævnes Tisvilde = "Tyrs væld" i Vendsyssel og Onskilde = "Odins kilde" på Midtsjælland. At kilden var viet til en gud betød dog ikke, at den var beboet af guden, men at guden  herskede over den.



Klokkerholmskilden / Thorsagerkilden
I "Helligkilder i Randers Amt", 1925. s.22  står der:
"Klokkerholmskilden fandtes tæt op til Nordøsthjørnet af Klokkerholmsskoven under Gaarden Nyskov. Den Kaldtes ogsaa Thorsagerkilden eller Helligkilde og besøgtes d. 30/4 og 23/6 og var den Kilde der besøgtes længst ned i Tiden i Djursland, især mod engelsk Syge og mod Øjensygdomme. Man drak af Vandet og overnattede ved Kilden, hvor der var opstillet en Blok. Til den nyeste Tid har man gjort Fund af Skillinger, Potteskaar og Sølvskeer (?) ved Kilden. Drengene samlede de gangbare Mønter op. Kilden rensedes en Gang aarlig.

Nedenstående citater stammer fra Danske Sagn bind 3, s. 210 og 217 af Evald Tang Kristensen, 1895.
"Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest.. De skulle have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden.
En nu troende mand har som dreng ragt penge op af kildehullet ved Thorsager. Dem, der var fra Kristian 8des og Frederik 7des dage, beholdt han, alle dem, der var ældre, smed han i hullet igjen eller kastede dem bort."
- Jacob Vilken Nissen, Ramten
J.V. Nissen var lærer fra Ramten (Ørum Sogn på Djursland) som rejste rundt for Nationalmuseet i 1890'erne til de 255 dakendte jyske helligkilder. Hovedparten af kilderne har han besøgt i 1893-94. I 1898 var han færdig med sine besøg og afleverede et stort foliohåndskrift til Nationalmuseets 2. Afdeling (Schmidt, s.12-13).

"Oppe i Klokkeholm-skoven mellem Torup og Thorsager var en hellig kilde, og der skulde folk til om st. Hans aften med børn der havde engelsk syge."
- Rasmus Hornbæk, Bendstrup


"Der er en hellig kilde oppe ved Klokkerholm paa Felld, sådan kaldes nogle bakker syd for byen. Der gik syge folk hen og vaskede dem st. Hans aftningen kl. 12, og man kom lang vejs fra. A kan huske, der lå skillinger og potteskår og sølvskeer oppe i kjelden, som de ofrede for at vaske dem i den."
- Kristiane Mogensdatter, Thorsager

"Der har været en hellig kjelde oppe ved Klokkerholm tæt ved skoven og i nærheden af Æblehöj. De kom kjørende langt henne fra og vaskede deres børn i kjelden. Den gamle Jakob Skovfoged rensede den en gang om året"
- Peder Jensen, Thorsager


I Den Store Danske Encyklopædi står der om helligkilder:
helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Folk, som følte sig helbredt, efterlod deres bandager og krykker i nærheden. Man kunne også bringe kildevandet med hjem, men så måtte man ikke tale, mens det østes op, og på hele hjemrejsen måtte vandet ikke komme under tag, ellers mistede det sin kraft. Langt tilbage i tiden brugtes at "ofre" mønter til kilden...
At kulten går tilbage til hedensk tid, ses bl.a. af, at Odin, Thor og Frejs navne har overlevet ved et par kilder. De allerfleste kilder bærer dog katolske helgennavne, hvilket vidner om det middelalderlige missionsarbejde, der også kom til udtryk ved, at man rejste kirker og kapeller ved de mest populære helligkilder. Med Reformationen 1536 blev kilderejserne udråbt som papisme, men de blev ikke forbudt, da præsterne til deres sociale arbejde dårligt kunne undvære de penge, som blev lagt i kildeblokkene...
Kildebesøgene holdt sig helt op til 1800-t.s midte. I forbindelse med de årlige besøgsdage holdtes der nogle steder kildefester med musik og dans og andre steder kildemarked med kramboder og alskens gøgl.


Lille Blåkilde i Rold Skov, dec. 2008.

Litteratur:

• Holsting, Stig: Djurslandsrejsen - til vands og til vands. Forlaget Indtryk, 1991.
• Kjersgaard, Erik: Helligkilde, valfart og kildemarked. I: Det farlige liv - sygdom, samfund og lægekunst, Nationalmuseet, 1978.
• Kristensen, Evald Tang: Danske Sagn, som de har lydt i folkemunde, udelukkende efter utrykte kilder Bind 3: Kjæmper, kirker, andre stedlige sagn, skatte. Silkeborg, 1895.
• Schmidt, August F.: Helligkilder i Randers Amt. I: Aarbog ugivet af Randers Amts Historiske Samfund. Randers, 1925.
• Schmidt, August F.: Danmarks helligkilder, Det Schønbergske Forlag, 1926.
• Trap, J.P.: "Danmark" 5. udg. 1963, Bind 7, s. 1029